Overvågning af regnskabsaflæggelsesprocessen og overvågning af den lovpligtige revision af årsregnskabet m.v., idet der tages hensyn til resultatet af seneste kvalitetskontrol af revisionsvirksomheden
Vi rådgiver og bistår revisionsudvalget med at efterleve pligten til at overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen i overensstemmelse med revisorlovens § 31, stk. 3, pkt. 2, samt med at efterleve pligten til at overvåge den lovpligtige revision af årsregnskabet m.v., idet der tages hensyn til resultatet af seneste kvalitetskontrol af revisionsvirksomheden, i overensstemmelse med revisorlovens § 31, stk. 3, pkt. 4.
Revisionsudvalget skal overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen og fremsætte henstillinger eller forslag til at sikre integriteten. Revisionsudvalget skal endvidere overvåge den lovpligtige revision af årsregnskabet m.v. Herunder skal der tages hensyn til resultatet af seneste kvalitetskontrol af revisionsvirksomheden.
Inspicio kan rådgive og bistå revisionsudvalget i vurderingen af den organisatoriske struktur og ansvarsfordeling i virksomheden, for at revisionsudvalget derved kan konkludere, om organiseringen og ansvarsfordelingen i regnskabsfunktionerne er hensigtsmæssige og effektive og om der sker en tilstrækkelig kontrol. Hvis revisionsudvalget vurderer, at der er mangler eller forbedringspunkter i virksomhedens organisering og ansvarsfordeling i regnskabsfunktionerne, skal udvalget udarbejde henstillinger eller forslag til afhjælpning heraf, hvilket Inspicio kan bistå og rådgive omkring.
Særlig ved ny lovgivning bør revisionsudvalget påse, at virksomhedens beskrivelser tilpasses og opdateres. Med Inspicio som uafhængig rådgiver sikrer revisionsudvalget, at denne tilpasning og opdatering finder sted løbende.
Revisionsudvalget skal medvirke til at sikre, at revisionen gennemføres af uafhængige, objektive og kompetente revisorer. Revisionsudvalget skal desuden medvirke til at sikre, at revisionen gennemføres med en kvalitet, der giver høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet aflægges uden væsentlige fejl og mangler. Overvågningen og de foretagne vurderinger kan være ganske komplekse at udføre og kræve en vis teknisk indsigt. Revisors fastsatte væsentlighedsniveau og risikovurdering bør være genstand for en særlig nøje vurdering. Dette gælder ligeledes revisors fastsatte ”scoping”, dvs. revisors stillingtagen til rækkevidden af koncernrevisionen.
Inspicio kan rådgive og bistå revisionsudvalget i overvågningsopgaven og sikre, at alle relevante revisionstekniske forhold adresseres og drøftes med revisor. Vores bistand kan endvidere omfatte behørig dokumentationen for, at alle relevante forhold er drøftet.
Revisionsudvalget skal i overvågningen af den lovpligtige revision tage hensyn til resultatet af den seneste kvalitetskontrol af revisionsvirksomheden. Erhvervsstyrelsen offentliggør årligt en rapport om resultatet af den gennemførte kvalitetskontrol af store PIE revisionsvirksomheder, som Inspicio kan bistå med at gennemgå og analysere.