Underretning af bestyrelsen om resultatet af den lovpligtige revision, herunder regnskabsaflæggelsesprocessen
Vi rådgiver og bistår revisionsudvalget med at efterleve underretningspligten over for det øverste ledelsesorgan i overensstemmelse med revisorlovens § 31, stk. 3, pkt. 1.
Revisionsudvalget skal underrette bestyrelsen om resultatet af den lovpligtige revision, herunder regnskabsaflæggelsesprocessen.
Bestyrelsen skal rettidigt modtage tilstrækkelig og nødvendig information, så den er i stand til at varetage sin funktion og sit ansvar på et forsvarligt og oplyst grundlag.
Revisionsudvalget bør i det mindste, inden godkendelsen af årsrapporten og anden finansiel rapportering, overvåge og rapportere til bestyrelsen om:
- Regnskabspraksis på de væsentligste områder,
- væsentlige regnskabsmæssige skøn,
- transaktioner med nærtstående parter, og
- usikkerhed og risici, herunder også i relation til forventningerne for det igangværende år.
Afrapporteringen skal endvidere omfatte resultatet af den lovpligtige revision.
Inspicio kan rådgive og bistå revisionsudvalget i efterlevelsen af underretningspligten overfor bestyrelsen, henholdsvis det øverste ledelsesorgan i selskabet. Vores rådgivning vil blandt andet tage afsæt i den fremsendte revisionsprotokol. Vi bistår endvidere med selve kommunikationen efter behov, således at selv komplicerede revisions- og regnskabstekniske forhold bliver let forståelige.